Den strømlinede strandby

Efter forholdsvis mange dage i Santiago var det nu blevet tid til at komme ud til kysten. Her havde jeg besluttet at tilbringe tre nætter først i Viña del Mar og dernæst i Valparaíso. Jeg skulle have min debut med CouchSurfing i Viña del Mar, men min første vært måtte desværre aflyse og den anden havde kun begrænset tid. Få dage forinden fik jeg dog en henvendelse fra Daniela, der havde set min "public request". Vi skrev lidt sammen, og jeg tænkte, at dette var den bedste mulighed. Det viste sig dog hurtigt, at være et mindre heldigt match. Hun var skam flink og gæstfri, og vi havde nogenlunde de samme interesser, men kommunikationen var problematisk. Jeg havde sagt, at jeg ikke talte spansk, hvortil hun svarede, at hun talte lidt engelsk samt lidt svensk. Jeg opdagede dog hurtigt, at der var tale om ikke bare "lidt", men "meget lidt". Det var derfor svært at føre en samtale, og vi måtte tit hente hjælp fra Google Translate. Det blev derfor nogle meget lange dage, hvor jeg bevidst trak tiden ud for at få tiden til at gå, når jeg fx gik i bad. Samtidig var det måske også en øvelse på at slappe helt af, geare endnu mere ned og bare være tilstede sammen med andre. Og der var netop også andre end Daniela, for på trods af sine 31 år havde hun en teenagesøn på 16 år. Han spiste med os nogle gange, men ellers havde han travlt med sine egne planer.

Daniela og jeg brugte den første dag på at gå langs stranden og ind til centrum, den næste dag på en kort rundtur i Valparaíso og den sidste dag på endnu en gåtur langs stranden, men denne gang i den anden retning. Her fandt vi en haltende gadehund, der var strandet på nogle klipper og sten mellem havet og en høj mur. Vi tog en pause her, mens vi observerede, hvordan forskellige folk forsøgte at hjælpen hunden op. Nogle dreng forsøgte at bruge fagter og lokkemad, og senere kom brandvæsenet forbi, som Daniela havde ringet til. De skar en del af hotellets metalstakit over for at kunne sænke en stige ned, men lige lidt hjalp det. Da vi forlod stedet for at gå ind til byen, var hunden stadigvæk strandet, men jeg håber, at den til sidst kom op igen.

Inde i byen gav jeg aftensmad på en virkelig god sushirestaurant og bagefter mødtes vi med nogle af hendes venner på en nærliggende bar. Flere af dem talte flydende engelsk, og det var befriende endelig at kunne føre en samtale igen.

Afrunding

Mine dage i Viña del Mar var meget stille og rolige, og min oplevelse med CouchSurfing var ikke særlig god på grund af kommunikationsvanskelighederne. Foruden den lange og populære strand er Viña del Mar desuden en strømlinet, pæn og forudsigelig by, hvor man hurtigt keder sig. Men da jeg har seks uger at rejse i, så går det nok med nogle dage som disse. Det må man tage med, når man kaster sig ud i sådan en rejseform.