En gammel og ny ven

Jeg tog af sted søndag den 24. januar om eftermiddagen fra et København med kulde og snerester på vejene og gaderne. Min tur gik via Madrid, hvor jeg skulle venter i fem timer i lufthavnen. Under den relativt korte flyvetur var jeg blevet dårlig med feber og ondt i hovedet, og jeg forsøgte forgæves at finde hovedpinepiller i Madrid lufthavn. I stedet sad jeg og stenede over burger og pommes frites, som jeg langsomt fik spist. Jeg ved ikke, hvorfra denne "sygdom" kom. Måske var det tegn på, at jeg endelig slappede af og gav slip efter en lidt hektisk uge med forsvar af speciale, forberedelser til rejsen og en lidt hektisk afrejse, hvor jeg skulle skynde mig at pakke. Men stille og roligt forsvandt "sygdommen" dog af sig selv, så jeg kunne slappe af og få sovet på den 13 timer lange tur til Santiago.

Et par måneder forud for rejsen havde jeg været i kontakt med Martin Thorshauge fra min gamle parallelklasse på Klostermarksskolen. Via Facebook havde jeg set, at han var flyttet til Santiago i sommers og arbejdede med en organisation, der forsøger at bekæmpe madspild. Jeg skrev lidt med ham og spurgte til livet i Santiago. Undervejs kom det frem, at hans kollega i organisationen, en lokal fyr ved navn Gonzalo, havde et ekstra værelse ledigt i sin lejlighed, hvor jeg kunne bo. Jeg kontaktede derfor Gonzalo, der ville hente mig i lufthavnen. Jeg fandt ham hurtigt i ankomsthallen, og det viste sig, at Martin også var taget med for at hente mig. Ham har jeg ikke set eller snakket med siden engang før efterskolen, tror jeg. Det vil sige før år 2000. Med andre ord er det "halvdelen af vores liv" siden. Sjovt at tænke på, men vi faldt hurtigt i hak igen, og de tog begge godt imod mig. Vi kørte gennem byen, så jeg kunne hæve penge og få mig et rejsekort, og derefter kørte vi hjem til Gonzalos lejlighed.

Lejligheden befinder sig på 10. sal, og jeg har været så heldig at få et værelse samt et badeværelse helt for mig selv. Den ligger i det stille og rolige Ñuñoa i den østlige ende af byen med en flot udsigt udover den rigeste bydel Las Condes (også kendt som Sanhattan) med Sydamerikas højeste bygning og Andesbjergene i baggrunden. Der har været lidt køligt og overskyet de første par dage, så jeg venter stadigvæk på den bedste udsigt med en klar blå himmel. Lejligheden ligger i en moderne bygning, som indeholder pool og fitnessrum samt reception med vagt, hvilket vist er meget normalt herovre.

Gonzalo er lidt ældre end mig og taler flydende engelsk, da han blandt andet har taget en master på MIT i Boston inden for management, innovation og teknologi. Derudover er han veganer og laver virkelig god mad. Det har været inspirerende for mig at smage forskellige ting, han har serveret for mig, og jeg får lyst til at lave mere af det samme selv. Alt i alt er han utrolig flink og hjælpsom. Fx har han givet mig et lokalt SIM-kort, så jeg nemmere kan komme i kontakt med folk og bruge mobildata, og han har sørget for, at mit tøj kunne blive vasket af hans "nanny", der kommer en gang om ugen. Jeg kan desuden bo her, så længe jeg vil (sådan da), og det er virkelig pænt af ham. Endelig har han en sød lille foxterrier ved navn Milou, som jeg også får lært at kende.

Før jeg ankom, havde jeg forventet, at jeg ville blive kørt hjem til lejligheden, få lidt venlige anvisninger om stedet og ellers kunne passe mig selv, da han jo sikkert skulle arbejde. Men nej. Det er sommerferietid her i Chile, og desuden arbejder de kun deltid i organisationen, da det er svært at samle nok funding til dette formål. Så jeg endte med at bruge resten af dagen sammen med ham og Martin, hvor vi kørte og gik rundt til nogle af de centrale steder i byen.

Dagen efter fortsatte vi den hyggelige tur rundt i byen, hvor jeg blandt andet fik købt mig et par badeshorts i Santiagos største shoppingcenter og så nogle af de lokale madmarkeder, Mercado Vega og Mercado Central. Her er der dagligt en masse madspild, og det er blandt andet her, Gonzalo, Martin m.fl. forsøger at ændre på forholdene gennem arbejdet med organisationen. Shoppingcentret og de to markeder er to diametrale modsætninger, der viser både den rige og fattige side af Santiago. Klasseforskellene her er nemlig store, og dette ser man mange steder rundt om i byen. Selvom det nok er den mest veludviklede storby i Sydamerika, er der altså stadig problemer med fattigdom og andre ringe vilkår. Udover dette er gadebilledet præget af gadehunde, der vandrer rundt og sover, hvor det passer dem, samt gøglere og musikanter i busser og metroer og i lyskryds og på diverse torve.

Nå, ja. Så fik jeg da også lige oplevet et mindre jordskælv, mens vi spiste hjemme hos Gonzalo den ene aften. Det er eftersigende ret normalt her i Chile, men sjovt for mig lige at få det med.